Mange mennesker ved at det er vigtigt at man får sine vitaminer og tager hver dag vitaminpiller og går bevidst efter at spise ’6 om dagen’ – en kampagne der kom for at få danskerne til at spise minimum 6 stykker frugt og grønt om dagen.
Men mineraler er lige så vigtige for et sundt og stærkt helbred som vitaminer, faktisk er mineraler så vigtige for vores krop, at uden dem kan vi slet ikke overleve. Heldigvis findes de helt naturligt i rigtig mange fødevarer og vi får dem derfor helt automatisk gennem vores kost også selvom vi slet ikke tænker over det.
Mineraler er grundstoffer og nogle af de vigtigste for at vi mennesker har et godt helbred er bl.a.
- Calcium
- Krom
- Jern
- Kalium
- Selen
- Flour
- Magnesium
- Natrium
Mineraler er vigtige for vores kroppe, fordi de spiller en væsentlig rolle i mange af de processer der sker i vores kroppe. Fx har de en vigtig rolle i dannelsen af vores arvemateriale, i proteiner, enzymer, væv, transport af celler hen over vores celler og de har indflydelse på epigenetik, som er det der afgør fx hvilke gener der kommer til udtryk hos os.
Hvad betyder mineraler for vores helbred?
Alle mineralerne har forskellige roller i forhold til at sikre sig at vi har et godt helbred. Fx er zink et meget alsidigt mineral, der har indflydelse på en masse forskellige processer i kroppen, som eksempelvis at det er et vigtigt strukturelement i proteiner.
Et mineral som jern derimod spiller derimod næsten kun en rolle i én proces, nemlig kroppens transport og optag af ilt, som man må sige er an aldeles vigtig en af slagsen.
Derudover er der også stor forskel på i hvilke mængder vores kroppe har brug for de forskellige mineraler, nogle har vi brug for i store mængder, som fx calcium, som er vigtig for os til at bygge stærke knogler, mens et mineral som kobber, som er et livsvigtigt mineral, er meget giftigt for os i store mængder.
Heldigvis er kroppen så klog at den er fuld af mekanismer, der selv justerer at den rette mængde fx kobber bliver optaget, og derved sikrer sig at vi ikke optager for meget af de mineraler som er giftige for os i større mængder.
Både mange vitaminer og mineraler optager vi altså helt automatisk igennem vores kost, og derfor er det selvfølgelig vigtigt at størstedelen af vores kost består af gode rene råvarer, i stedet for alt for meget præfabrikeret fastfood.
En nem måde at holde øje med kosten er fx:
- Er der farver på din tallerken? Grøntsager er som regel meget farverige og derfor er det en nem måde at holde øje med sit grøntsagsindtag dagligt.
- ’Del’ i din bevidsthed din tallerken op i 3 dele og sørg for at dit almindelige aftensmåltid består af 1/3 protein, som fx kylling, fisk, kød, bønner og linser. 1/3 kulhydrat som fx kartofler, pasta, ris eller brød. Og 1/3 grøntsager, enten friske som salat, råkost eller grøntsagsstænger, eller tilberedte grøntsager som fx squash, broccoli og blomkål.
Nogle vitaminer og mineraler får vi slet ikke nok af gennem vores kost og det kan derfor være en god idé at supplere med kosttilskud. Du kan evt. får lavet en decideret måling af din krops niveauer af vitaminer og mineraler eller tale med din