Derfor virker parterapi

Parterapi i Vejle

Der kan være mange forskellige årsager til at vælge at gå i parterapi. Nogle par oplever store konflikter som bare bliver forværret hver eneste dag, mens andre måske “bare” ønsker hjælp til at gennemføre en vigtig diskussion eller samtale. Nogle par vælger at gå meget tidligt i parterapi, mens andre går i parterapi, hvis den ene part har kastet håndklædet i ringen og vil skilles.

Uanset hvad årsagen er, kan parterapi udvikle parforholdet og skabe en stærkere relation mellem jer, men det er lettest at bryde negative mønstre hvis de ikke er groet helt fast og kærligheden er afløst af frustrationer og ensomhed.

Parterapi i Kolding og Vejle

 

Parforhold i Danmark

I Danmark, har vi i mange år oplevet stigende skilsmissetal år efter år. Hver eneste gang Danmarks statistik kom med nye tal omkring skilsmisser og børnefamilier der gik i opløsning, blev antallet af skilsmisser bare større og større. Men denne udvikling ser ud til at være vendt. Faktisk er antallet af skilsmisser faldet de sidste to år. Faldet er godt nok ikke særligt stort, og tallet skal ses i forhold til det høje antal skilsmisser vi har i Danmark, sammenlignet med andre lande vi normalt sammenligner os med. Men det skal selvfølgelig ikke ændre på den gode nyhed – at vi er på vej i den rigtige retning.

Når man kigger på antallet af skilsmisser på lokalt plan, er der meget store demografiske forskelle i Danmark. Det har typisk været sådan, at de store byer som eksempelvis København, Århus og Odense har taget føringen i skilsmisse kapløbet. Men sådan er det ikke – slet ikke faktisk. Det kan man læse af statistikken, som fortæller at Langeland faktisk er den kommune i Danmark hvor flest bliver skilt.

Selv når man kigger på tal fra Jylland, er der store regionale forskelle fra område til område. I Vejle, er antallet af skilsmisser faktisk noget højere end i eksempelvis Kolding, hvilket godt kan være lidt mærkeligt, da Vejle og Kolding ikke ligger langt fra hinanden. Hvis du vil læse mere om undersøgelserne og/eller bliver klogere på hvordan parterapi kan hjælpe på tilstanden i parforholdet, kan du finde dem her: Parforhold i Vejle & Parforhold i Kolding.

Parterapi kan gøre i forskel

Det har ofte været diskuteret om parterapi rent faktisk hjælper. I branchen er der naturligvis stor enighed om at parterapi kan give parforholdet bedre betingelser og puste nyt liv ind i parforholdet. Men undersøgelser viser faktisk, at parterapi kan betyder færre skilsmisser og en styrke parforholdet og familielivet markant. Det ses blandt andet i en undersøgelse fra Ringkøbing Skjern kommune, hvor antallet af skilsmisser faldt med 25% efter kommunen begyndte et forsøg med gratis parterapi til familier der oplevede problemer.

Derfor kan vi opfordre til at gå i parterapi hvis I oplever udfordringer i parforholdet eller konflikter der eskalerer eller kører i ring. Det kan også være I har behov for at styrke jeres samhørighed og jeres følelse af fællesskab og her kan parterapi betyde en verden til forskel.

5 gode vaner i parforholdet

Her får du 5 gode råd til at forbedre parforholdet:

1. vær nysgerrig overfor din partner

Når man har I været sammen i mange år, kan man have en tendens til at tro man ved alt om hinanden – det er bare sjældent tilfældet. Alle mennesker udvikler sig, også selvom man er i et parforhold. Måske har I ændret jeres holdninger til nogle specifikke emner eller måske reagerer I anderledes og mere roligt end tidligere. Vær derfor nysgerrige for at høre hinandens holdninger og meninger, i stedet for at antage at I ved alt om hinanden.

2. Forstå din partner handlinger

Vores adfærd og vores handlinger stammer ofte fra vores opvækst og vores forældres handlemønstre. Hvis du føler at din partner reagerer på en måde, som du har svært ved at forstå, er det vigtigt, at du virkelig forsøger at forstå de bagvedlæggende årsager, i stedet for at blive vred. Hvis du bliver bedre til at forstå, hvorfor din partner handler, som han eller hun gør, kan I blive endnu tættere knyttet, og jeres konflikter kan blive nemmere at komme igennem.

3. Lyt mere end du taler

Når man taler med andre mennesker – og især vores partner, har mange ofte en tendens til at tale lidt mere, end vi lytter. Det gælder også i et parforhold. Det handler i virkeligheden om at give plads til den anden og lytte til hvad den anden fortæller dig. På den måde bliver du helt automatisk mere opmærksom, og I får en langt bedre forståelse for hinanden.

4. Brug tid med hinanden

Har hverdagen langsomt taget over og har sneget sig ind på jer? Hvis jeres parforhold skal holde, er det vigtigt, at I prioriterer tid sammen, hvor det kun handler om jer og jeres parforhold. Prioriter kærestetid sammen, og giv jer selv mulighed for at tale ordentligt sammen. I praksis kan det betyde, at I skal stå op et kvarter før ungerne eller droppe en fodboldkamp eller venindebrunch i weekenden.

5. Tal udfra det din føler

Det er vigtigt at du fortæller din partner hvordan du har det inderst inde. Tal udfra dig selv og dine egne følelser. Lad være med at fortælle hvad din partner gør forkert. Fokuser på din selv og hvad du tænker og føler.

Jonas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *