Derfor hjælper babyzoneterapi på problemer med søvn

Zoneterapi er effektivt til at styrke babyers søvn

Jeg elsker mit job som babyzoneterapeut. Det er så skønt at køre rundt i københavn og omegn og besøge en masse nye familier, og få lov til at hjælpe en masse familier til en nemmere hverdag.

En af grundene til at jeg synes zoneterapi er sådan en fantastisk behandlingsform til især babyer og børn, er at det kan afhjælpe rigtig mange udfordringer og problemer familier har med deres baby. Fordi vi netop har zoner for alle de forskellige organer og der forskellige indre systemer i vores fødder, kan zoneterapien hjælpe med så mange forskellige problemer hos baby og de større børn også.

Zoneterapi kan bruges hvis: 

  • Der er ubalance i tarmsystemet og baby har behov for at komme af med både afføring og luft.
  • Til at behandle hormonsystemet, som ofte er lidt i ubalance efter en fødsel – uanset hvor god en fødsel det egentlig har været. Behandling af hormonsystemet kan også anbefales, hvis det har været en særlig hurtig, langvarig, voldsom eller kaotisk fødsel.
  •  Ryggen, nakke, skuldre og bækken og også noget der kan behandles effektivt med zoneterapi.
  • Hos de større børn kan det være problemer med luftvejene eller fx væske i ørerne eller gentagne mellemørebetændelser.

Rigtig mange babyer og mindre børn har problemer med søvnen. Og når baby har problemer med søvnen, har hele familien problemer med søvnen.

Heldigvis kan zoneterapi også hjælpe rigtig mange familier til en bedre søvn.

Netop fordi zoneterapi kan hjælpe med at skabe balance i hele hormonsystemet, som ofte kan være lidt i ubalance når baby har svært ved at finde ro og sove. Også fordi  jeg med zoneterapi også kan arbejde på nervesystemet, som også er med til at give ro til hele kroppen.

Man kan også behandle punkter under fødderne hvor  søvncenteret sidder – eller som jeg kalder det, søvnpunktet. Det er et punkt der sidder oppe på forsiden af storetåen og lige under starten af neglen.

Der kan man bare nulre eller massere lidt rundt. Så er I allerede et skridt bedre på mere søvn i huset.

Der er også en zone for solar plexus, det er selvfølgelig også en vigtig zone når det drejer sig om at få mere og bedre søvn.

Bliv og nærværende

Når man giver zoneterapi til en baby er det selvfølgelig vigtigt at behandle blidt og nærværende. For når man trykker på de forskellige zoner på fødderne, kan man nemlig noglegange mærke når der er noget ubalance i en zone. Det kan man oftest mærke ved at der er lidt der knaser – lidt ‘grus’, eller ved at det er lidt ekstra hårdt lider der. Når man mærker det, er det rigtig fint at blive ved lidt ekstra tid der, men det er selvfølgelig altid vigtigt at have god kontakt med baby og mærke efter hvis tålmodigheden er ved at løbe ud. En baby behandling varer ca. 20-30 min.

Ofte bliver din baby eller dit barn allerede mere træt lige efter behandlingen, derfor kan det være en god idé især med de lidt større børn at nulre godt rundt omkring storetåen lige omkring puttetid. Det er ikke et must, og effekten viser sig også efter et par behandlinger selvom de er udført midt på dagen eller hvornår der nu er tid til zoneterapi.

Generelt er zoneterapi en rigtig effektiv og blid behandling der hjælper med at give din baby mere ro i den første tid efter fødslen.

Vil du vide mere om zoneterapi til babyer og hvordan behandlingerne foregår, så kan du læse meget mere om det her.

 

Jonas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *